Opvarmning sker med gulvvarme overalt herunder i badeværelse og toilet, som giver en dejlig komfort. Alle gulve – udover klinkegulvet i badeværelse og toilet – er lamelparket i matlakeret ask. En lys asketræs trappe fører op til 1. sal, hvor du finder det store badeværelse, forældre-soveværelset og yderligere 2 værelser. Badeværelse og gæstetoilet er hvidmalet med lyse fliser i bruseniche og på gulv. I badeværelset er der plads til tørretumbler og vaskemaskine.
